Mathilde Sweater PDF Dansk strikkeopskrift
Mathilde Sweater PDF Dansk strikkeopskrift
Klassisk ribstrikket sweater med tætsiddende pasform.
Strikket i en blød uld/bomuld blanding sammen med en tråd mohair bliver denne sweater luftig og elastisk i sit udtryk. For at give et afslappet udtryk har sweateren slids i siderne.
Den anvendte form for skulder-konstruktion giver skuldersømmen stabilitet.
Modellen på billedet er 169 cm høj og iført en str. 2.
SVÆRHEDSGRAD
Svær (3/3)
GARN
5 (6) 6 (7) 7 (8) 8 (9) nøgler Natural Cotton Merino fra Gregoria Fibers 50g = 165 m, 70% bomuld, 30% merino.
7 (8) 8 (10) 10 (12) 12 (14) nøgler Kidsilk Lace fra Gregoria Fibers 25g = 210 m, 73% superkid mohair, 27% silke.
Sweateren er strikket med tre tråde: to tråde Kidsilk Lace og en tråd Natural Cotton Merino.
Til den viste model er der brugt to tråde Kidsilk Lace i farven “Mauve” og en tråd Natural Cotton Merino i farven “Stone”.
PINDE
Rundpind 5 mm 40 cm og 80 cm eller 100 cm til rib-mønster.
Rundpind 4 mm 40 cm eller 60 cm til ribkanter.
Strømpepind 5 mm.
STRIKKEFASTHED
18 m x 17 p = 10 cm på 5 mm i rib-mønster strikket rundt efter blokering.
STØRRELSE
1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8)
Denne sweater er designet til at have et bevægelsesrum (positive ease) på 2-4 cm.
Færdigt brystmål: 82,5 (88,5) 92,5 (98,5) 102,5 (109,5) 113,5 (122) cm.
Str. 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) er tiltænkt at passe et brystmål på 80 (85) 90 (95) 100 (105) 110 (120) cm.